DMI byvejr på din mobil uden app

DMI har en ganske udenmærket app til både iOS og Android, og begge apps giver adgang til DMIs detaljerede byvejr. Jeg har været en flittig bruger af netop byvejr, men blev lidt irriteret over at jeg skulle bruge en app til det – jeg benyttede ikke andre funktionaliteter i app’en. DMI har et mobil-site som kan tilgås via din smartphones browser. Sitet er dog så ekstremt ringe og giver kun overfladisk vejrinformation.

Jeg har derfor selv implementeret et simpelt, men meget brugbart website til din smartphone, som både kan vise byvejr for alle byer understøttet af DMI, samt nedbørsradar for hele landet: DMI byvejr på din mobil. Du kan tilmed lave bookmark direkte til en by, se fx vejret i København (post nr 1000).

Prøv selv på http://vejr.info. Kildekode er at finde på Github.

Tjek om bilen er blevet spolet

DR1 viste i programmet Bag Facaden hvordan nogle brugtbilsforhandlere snyder med bilernes kilometertæller. De “spoler” tælleren flere tusinde kilometer tilbage. I flere tilfælde kan man finde frem til denne svindel gennem Trafikstyrelsens selvbetjeningswebsite ved at indtaste bilens registreringsnummer eller stelnummer.

Jeg har implementeret et lille website der gør brug af Trafikstyrelsens data, og nemt og hurtigt kan fortælle om en bil er blevet spolet. Du skal blot indtaste registreringsnummer eller stelnummer samt nuværende kilometer antal.

Prøv selv på http://erbilenspolet.azurewebsites.net/.

Screenshot af "Er bilen spolet"